Tønder Distriktsskole

Billedet på sidehoved

Passion - Professionalitet - Fællesskab

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger 

- et udviklingsprojekt på Møgeltønder skole

Følgende bygger på et Ny Nordisk Skole projekt (NNS) på Møgeltønder skole med ledelse, lærere og pædagoger fra dagtilbud, SFO og skole. 

Projektet er blevet til i samarbejde med EVA og har rummet arbejde med forandringsteori (Bjarke Frydensberg, EVA) samt faglig sparring og udvikling (OC, UCC).

I projektet er fokus især rettet mod at udvikle relevant professionsviden (viden om professionen og professionens viden om praksis) i form af workshops med faglig inspiration samt gennemførelse af praksisnære caseforløb, hvor ledelse, lærere og pædagoger har deltaget som aktører i et forpligtende læringsfællesskab over tid.

Notatet udpeger temaer og problemstillinger, som med fordel kan medtænkes i udvikling af lærer-pædagog-samarbejdet i UCC-regi. Der er godt nok tale om et lille projekt, men forløbet har udpeget nye udfordringer og perspektiver, når lærere og pædagoger samarbejder i praksis om udvikling nye læringsrum og –former, herunder nye roller og positioner i samarbejdet.

Læringsspor 3
NNS har forskellige omdrejningspunkter i form af nogle læringsspor. I Møgeltønder er der arbejdet med læringsspor 3, Læring og udvikling på tværs:

I et uddybende perspektiv blev fokus rettet mod lærer-pædagog-samarbejdet og ikke mindst det tværprofessionelle samarbejde og forholdet mellem leg læring i en pædagogisk praksis:
 
Overordnede mål

På første workshop blev det samlede pædagogiske personale præsenteret for nogle overordnede fælles mål for det samlede udviklingsarbejde:

  • At styrke overgangene mellem dagtilbud, SFO og skole
  • At udvikle en fælles forståelse og fælles sprog mellem faggrupper

Især var der interesse for at arbejde med underpunktet ’tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om leg og læring’, hvor en mulig fokus var at udvikle en ny og fælles forståelse af leg og læring, hvor pædagoger og lærere arbejder sammen i praksis og med noget konkret. 

Der blev opstillet følgende mål for arbejdet med læringssporet: At udvikle et nyt syn på leg og læring i et tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde, som begge professionsgrupper kan forstå, anvende og udvikle i fællesskab.

Hvornår kan man lære i det legende – og hvornår kan man lege i det lærende? Dette fokus skulle gerne åbne op for, at både pædagogernes og lærernes fagligheder kommer til syne, og at professionsforståelsen træder i baggrunden for en fælles udforskning af værdier og strategier i arbejdet med børnene.

Læringssporet vil inddrage de personer, der fra de forskellige institutioner har berøring med de nye elevers overgang fra børnehave til SFO og skolen. 

Andet benspænd drejede sig om at belyse, hvad der i det konkrete samarbejde kan karakteriseres som ”et fælles tredje” – og så i næste omgang sætte ord på, hvad der fremmer og hæmmer dette faglige samarbejde:

 

Udvikling af professionsviden 

Projektet bidrager med ny professionsviden i relation til følgende tre temaer:

  1. Lærer-pædagog samarbejdet
  2. Når leg og læring skal gå hånd i hånd
  3. Overgangen fra dagtilbud til skole

Ad 1.

I projektet er der eksperimenteret med samarbejde på tværs af eksisterende faggrænser og i bestræbelserne på at forstå og anerkende de enkelte professioners faglighed (lærer, pædagog og pædagogmedhjælper). 

I forhold til overgangen mellem dagtilbud og skole er det især den fælles almenpædagogiske viden, der skal udfoldes i bestræbelserne på at møde og forstå det enkelte barn. Det var en fælles erfaring blandt det samlede pædagogiske personale, at det i denne sammenhæng ikke var så vigtigt, hvorvidt man var lærer eller pædagog. Derimod var autencitet og tilstedeværelse afgørende. I et udviklingsperspektiv vil jeg anbefale, at det nærmere undersøges, hvad der skal til for at udvikle denne almenpædagogiske forståelse af barnet, og hvorvidt den med fordel kan håndteres i et tværprofessionelt og ligeværdigt samarbejde.

I forhold til overgangen mellem SFO og skole skal fokus rettes mod nye samarbejdsmodeller, der sikrer, at såvel den almen-pædagogiske som den fagdidaktiske viden kommer i spil på nye måder. Med fordel kan der tænkes i udvikling af et nyt pædagogisk udsigtspunkt, der sætter fokus på forholdet mellem ”forenklede fælles mål” og ”elevens alsidige udvikling”. Således kan forholdet mellem faglige mål tænkes sammen med ”elevens lyst til at lære mere”, ”elevens mulighed for at lære på forskellige måder” samt ”elevens mulighed for at lære sammen med andre”. 

 

Ad 2.

Begge faggrupper lagde i projektet stor vægt på, at det legende og det lærende skal gå hånd i hånd og er hinandens forudsætninger i en pædagogisk praksis. Ved den fælles praksisrefleksion blev det samtidig betonet, at denne tilgang og forståelse understøtter det 21. århundredes læringskompetencer (leg og læring, kreativitet og innovation samt kritisk tænkning og problemløsning). Således kan samarbejdet mellem lærer og pædagog også få en særlig dannelsesmæssig betydning.

Det er samtidig min vurdering, at begge faggrupper skal udfordres i relation til udvikling af et nyt læringsparadigme. Skolen er stadig præget af en traditionel dannelses- og læringsforestilling. Der skal i højere grad bygges bro mellem fritidens og skoles lege/lære-kultur, og det skal f.eks. belyses, hvorledes medialiseringen grundlæggende udfordrer vores kulturforståelse og læringssyn. De to faggrupper kan med fordel udvikle et fælles tredje i den forbindelse. 

 

Ad 3.

I forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole har lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere samarbejdet om at møde barnet og sammen følge det videre ind i skolen. Der er blevet eksperimenteret med, at en pædagog/pædagog-medhjælper følger med over i skolen. Der er blevet eksperimenteret med, at lærere kommer på besøg i dagtilbuddet og sammen med pædagogerne fortæller om skolen. 

Først og fremmest kræver dette, at der er mulighed for at være fysisk tilstede samtidigt. Det kræver planlægning og samarbejde mellem dagtilbud og skole – og det kræver især ledelsesmæssig opbakning. Nøgleord i den forbindelse er organisatorisk kapacitet.